Pris:

Træning / tilridning: 
kr. 4500 pr. måned.

Prisen er incl. moms.

Træning af heste


Stutteri Friis tager også islandske heste i træning og arbejder efter principperne i centreret ridning

Med hesten i fokus

Primært tages kun heste i træning, da faciliteterne til tilridning er begrænsede. Der tages også kun enkelte heste i træning, så der kan derfor opstå ventetid.

Træningen foregår med hesten som midtpunkt, og efter hestens evner og alder. Jeg gør meget ud af grundridningen, som er grundlaget for videreudvikling af gangarter og bæring. Det er vigtigt, hesten lærer at bruge sig selv og sine muskler rigtigt, så den kan holde længe. Ligeledes gør jeg meget ud af ikke at presse hesten mere end den kan klare, arbejdet skal foregår i det tempo, hesten kan følge med til. Der er stor forskel på, hvor klar hesten er, hvor let gangarterne vises, og træningen skal derfor tilrettelægges efter den enkelte hest. Der er ingen, der ved, hvor langt hesten er nået efter endt træning. Til gengæld får hesten på denne måde ingen dårlige oplevelser. 

Træningen går ikke et skridt frem, og to tilbage - men hele tiden frem! Det resulterer i en glad og veltilpas hest, der har lyst til at samarbejde, og viser en flot naturlig udstråling samt dejlig samarbejdsvilje. Præcis det er nogle af de vigtige elementer hos den islandske hest, som vi meget gerne vil bevare.

Gode værktøjer

Mit mål med træningen af dig og din hest, er selvfølgelig at din hest forbedres på de ønskede områder, men især at du også bliver bedre til at forstå og ride din hest korrekt! Dvs. jeg giver dig nogle værktøjer, så du også kan komme videre, når du får hesten hjem, og det igen bliver hverdag! 

Det handler om at gøre ekvipagen stærkere, og gøre plads til at den kan udvikle sig i en positiv stemning. I stedet for, som det ofte ses, at hesten under træning kommer op på et niveau højere end det rytteren befinder sig på - og derved ikke selv formår at komme videre med, eller holde ved lige.

 

Flot tölt på islandsk hest