Om Henriette, stutteriet og hestene

Mit navn er Henriette Friis Hedegaard, jeg er født i Randers i 1982. Allerede som 8-årig startede jeg med at ride hos min storesøster. Det blev hurtigt til at alle korte som lange ferier blev brugt i søsterens stald. Senere blev det mere seriøst med intensiv undervisning i klassisk- / centreret ridning og grunddressur. Der gik heller ikke længe inden jeg begyndte at hjælpe til, ved både tilridning og træning af de store heste i søsterens stald. 

Først i 1993 blev jeg hesteejer. Jeg fik den utilredne islandske vallak Vignir, som var en svær hest, der skulle arbejdes rigtig meget med, men som på den måde også lærte mig en masse. I 1999 blev Vignir solgt til Stutteri Skovfryd, hvor han stadig fungerer som stabil handicap hest.

Derefter har jeg stort set kun arbejdet med islændere. Jeg har bl.a. arbejdet på Island hos den tidligere verdensmester i tölt, Vignir Siggeirsson, på gården Hemla. Hos Valdimar Andrésson på Stutteri Joholt i Veksø. Hjulpet til og taget træningsheste ind på Stutteri FreistingGård i Ulfborg. I 2004 blev det mere seriøst, da vi købte 1. klasses hingsten Kjarval fra Lindegården, og jeg blev medejer af stutteriet. I foråret 2007 splittede vi stutteriet op, det blev for svært med den store afstand. Manja fortsatte FreistingGård i Ulfborg, og jeg startede så Stutteri Friis.

Siden jeg var barn har jeg redet efter Sally Swifts metoder ’Centreret Ridning’, så det har altid været en naturlig del af min ridning. Derfor besluttede jeg at gå et skridt videre, og uddanne mig instruktør. Så i januar 2006, drog jeg til Sverige, for at gennemgå uddannelsen. Det gik super, og jeg kunne derefter kalde mig Danmarks første og stadig eneste Centreret Ridning instruktør.

Ud over alle de timer jeg bruger på hestene hver dag, går jeg på Landbohøjskolen hvor jeg læser til agronom med speciale i ernæring. Mht. til hestene holder jeg mig løbende uddannet ved at deltage i div. kurser med blandt andre Olil Amble, Frederik Rydström og Stian Pedersen, Jóhan Jóhannesson og Julie Christiansen. Jeg er desuden igang som B-instruktør og har indtil viderer været igennem basis- og aspirantkurset.

Det kan hurtigt knibe med både penge, plads og tid, men lidt heste har jeg dog selv. Flg. er de heste jeg pt. har:


Kolla frá Kolmúla (født 1993)
F: Blær frá Reyarfirði     M: Lipurtá frá Kolmúla  


Sortbrun hoppe importeret maj 2002. En stor, (138 i stg.) kraftig, robust, udholdende, stærk og lydig 4½-gænger med meget store og rummelige bevægelser og flot løft. En super dejlig, nem og ukompliceret hest, med middel vilje, alle får en god tur på. Luxus skovturshoppe der kan bruges af alle til alt - men hader ovalbaner!! 




Ólafía Ósk frá Eyvindará
(født 1996)
F: Ófegur frá Eyvindará     M: Jarpskjóna frá Akureyri     


Flot brunbroget 4-gænger hoppe med rigtig god bygning. En rigtig gummibold der er yderst samarbejdsvillig, opmærksom og frisk. Super lækre gangarter med god rummelighed. Ólafía er helt klart kåringsemne. Importeret december 2006. 


 


Smellur frá Haga
(født 1997)
F: Svartur frá Álfhólum     M: Birta frá Haga

Glóbrúnn (med ravfarvede øjne) 5-gænger vallak importeret oktober 2003. Smellur er stor (140 i stg), robust og flot med mega store og rummelige bevægelser, masser af power, flot trav og vinkel løft i alle gangarter uden hjælpemidler. Blid og følsom hest med kæmpe potentiale i absolut topklasse. Smellur er en enmandshest, og fungerer som min konkurrencehest.



Vignir fra FreistingGård (født 2006)  
F: Kjarval fra Lindegården     M: Kolla frá Kolmúla
Velproportioneret sortbrunt vallak. Vignir er flot og udtryksfuld, vejrejst og langbenet. Han viser gode gangarter på marken, hovedsageligt tölt, og er meget nem i håndtering.

Sæta Blesa fra Stutteri Friis (født 2007)  
F: Kjarval fra Lindegården     M: Kolla frá Kolmúla
Flot rød hoppe med stjerneblis.