Nyt og aktuelt fra Stutteri Friis


prisstigninger, nyheder, stutteri friis, equipe sadler

27.02.2016

Bestil ny sadel NU!

Kraftige prisstigninger på alt Equipe pr. 1. marts!!!

Bestil din nye Equipe sadel inden 1. marts hvis du ønsker den til "gammel" pris. Valg af model og tilpasning kan vi se på efterfølgende, men det er vigtigt at bestillingen kommer ind nu, hvis du skal sikre dig "gammel" pris!

Hjemmesiden når ikke at blive opdateret, da prisstigningerne er kommet med meget kort varsel og uden yderligere begrundelser. Så kontakt mig for de nye priser. For sadlerne ser det således ud:

Emporio Iceland: nu: 16.700 kr marts: 17.300 kr
Eva: nu: 21.400 kr marts: 25.900 kr
Iceland dobbelt klap: nu: 20.800 kr marts: 26.400 kr.
Olympia: nu: 22.600 kr marts: 23.300 kr

prisstigninger, nyheder, stutteri friis, equipe sadler

01.01.2016

Godt Nytår!

2015 har været et hektisk år i vores verden, masser af glade sadelkunder er blevet serviceret og vi har deltaget på stand med Equipe sadler i både WorltTölt, DM og VM med stor succes, foruden alle de private projekter. Men året blev afsluttet mere begivenhedsrigt end vi nok helt havde regnet med - 1/10 overtog vi ejendommen Agerholm, der ligger på Agerholmvej 20, 3200 Helsinge. Ejendommen trænger dog til en hel del renovering, så vi måtte lige kridte skoene inden vi kunne blive klar til indflytning planlagt til d. 1/12, det ville nemlig passe rigtig fint, da en ventet familieforøgelse var fastsat til 19/12!

27. november flyttede vi ind på Agerholm og 1. december fik vi den dejligste lille søn, tænk sig, hele 2 af mit livs største ønsker opfyldt inden for ufattelig kort tid - det har været så dan et vidunderligt år!

Agerholm skal fremover danne rammen om både Anders' entreprenørforretning A. J. Service, samt alle aktiviteter i Stutteri Friis, det kommer dog til at tage lidt tid, da ejendommen ikke tidligere har haft noget væsentligt dyrehold, så alt er forfra, men det gør ikke spor, for nu kan vi få det hele som vi ønsker os :-)

Det forgangne år har også budt på en god avlssæson. Vi har fået hele 5 dejlige og sunde hingsteføl med rigtig spændende afstamning, desværre ikke ét eneste hoppeføl, hvilket jo er lidt ærgerligt, da vi mangler arvtagere for de forholdsvis gamle følhopper. Dejligste Halfdan fra Engholm var til tjeneste hele sæsonen både for 5 af mine egne hopper, men også hopper udefra - en stor fornøjelse at have endnu en Engholm-hingst på besøg, og vi glæder os meget til at se hvad der kommer til os i 2016. Foruden Halfdan har vi også anvendt Humfaxi fra Skeidaholti, Glymur fra Saudarkroki og en interessant unghingst, Skinfaxi fra Lysholm.

Tak for 2015 og på glædeligt gensyn i et begivenhedsrigt 2016!

sadelprøvning fyn og jylland 2.-4. oktober 2015

20.09.2015

Sadelprøvning Fyn og Jylland d. 2.-4. oktober 2015

Så kører vi igen en tur - det bliver årets sidste, så det er bare om at holde sig til, hvis der skal en sadel under juletræet i år!!! 

Jeg medbringer selvfølgelig også alt det lækre tilbehør - gjorde, grimer, hovedtøjer, stigremme og selvfølgelig plejeprodukter!

Prisen er bare 300 kr pr. hesteejer.

Glæder mig til at ser jer alle!

Nye salgsheste og lækre sadler Equipe

30.08.2015

Nye opdateringer på salgsheste og Equipe sadler i lager!

Drømmer du om en super ridehoppe der kan bruges til det hele, så se lige at komme ind og se nærmere på den nye på listen - Mánastjarna, en stærk og robust model der eeeeelsker at arbejde og kommer derudaf! (billedet)

En lille ny på siden er Mr. X - smukt rødbroget hingsteføl fra i år, han er bare ikke til at stå for og sælges KUN fordi jeg KUN har fået hingsteføl i år, og ikke vil beholde dem alle!

En gammel kending der virkelig skal videre, selvom det koster tårer, er Fifill - verdens dejligste ridehest for dig der ønsker sådan én der næsten kan rides på tanken! Kom nu og prøv ham, han er fantastisk!!!

Og så er der nye sadler på lagerlisten, både brugte og nye!!!

Sadeltour Fyn og Jylland 11.-13. september! sadelprøvning Equipe

29.08.2015

Sadeltour Fyn og Jylland 11.-13. september!

Så er det nu til alle jyder og fynboer hvis I også drømmer om en Equipesadel... eller i hvert fald drømmer om at prøve vidunderet ;-)

Weekenden er sat til d. 11.-13. september 2015, så det er bare om at melde ind snarest, så kommer jeg også forbi dig! :-)

Ring på 51702874 eller skriv til mig på stutterifriis@gmail.com

Jeg glæder mig allerede til at møde jer alle og se smilet efter en prøvetur i Equipe! ;-)

(PS: Nyd lige det engagerede team ved VM - tænk hele 3 mand om 1 kunde ;-)) 

Sadelprøvning i Jylland og på Fyn 28. - 29. marts 2015

14.02.2015

Equipe Sadelprøvning i Jylland og på Fyn 28. - 29. marts

Du kan nå det endnu... jeg kører til Jylland og Fyn denne sidste weekend i marts med alle de lækre sadler... og har du lyst til at prøve, skal du bare byde ind, så kommer jeg også forbi dig! :-)

Ring på 51702874 eller skriv til mig på stutterifriis@gmail.com

Jeg glæder mig allerede til at møde jer alle og se smilet efter en prøvetur i Equipe! ;-)

Equipe sadler til Worldtölt i Odense 20.-21. februar 2015

14.02.2015

Equipe sadler til Worldtölt i Odense 20.-21. februar 2015

2015 bliver et heftigt år, det bliver der ingen tvivl om - og vi ligger hårdt ud med en stand ved WorldTölt i Odense d. 20.-21. februar! Kom med og se og prøv de dejlige sadler fra Equipe... i øjeblikket er vi de eneste forhandlere i Danmark, så det er en oplagt mulighed for alle jer der ikke er fra Sjælland, for lige at se nærmere på sagerne!

Synes I det er lækkerier I gerne vil se nærmere på, ja så følger jeg selvfølgelig op med en sadeltur i Jylland og på Fyn i marts! Hvis du allerede nu tænker at det er noget for dig, så ring eller skriv til mig, så kommer du med på listen.

Men vi nøjes ikke kun med at besøge WorldTölt... både DM og VM kommer vi sandelig også til, så bare glæd jer ;-)

Vel mødt i Odense! Se mere på www.worldtolt.dk

Opdatering på salgsheste og nyt om sadler!

16.10.2014

Opdatering på salgsheste og nyt om sadler!

2 mdr. siden sidste opdatering - hmm... tiden går sørme stærkt! Men sådan er sommeren jo tit når man bor på landet og har heste!

Der er sket en masse dejlige sager i år, 6 flotte føl er kommet til verden, 2 af dem blev hurtigt solgt og bare en enkelt er fortsat til salg, dejlige Ísar, der kan ses under salgsheste! En fin bedækningssæson med verdens dejligste Hósías har vi også haft, bare ærgerligt at ikke flere vælger at bruge sådan en skøn hingst med så dejligt et temperament...jeg glæder mig i alle fald til næste års afkom efter ham!

En succes blev også Jyllandsturen med de luxuriøse Equipe sadler, dejligt at også jyder og fynboer sætter pris på kvalitet :-) Jeg vil arbejde på endnu en tur østpå i starten af det nye år, før bliver der vist ikke rigtig tid. Så går du og ønsker dig en Equipe sadel, eller bare en prøvetur, så giv mig et praj og jeg kan sætte dig på listen til en tur i januar eller februar.

På sadelsiden er der flere nyheder i vente, da jeg ønsker at få et par dressursadler ind i sortimentet. I skrivende stund har jeg lige fået en Equipe Emporio Dressur ind som faktisk ligger super godt på vores islændere og prisen på den er bare 17.500 kr (lidt billigere hvis man ønsker dobbelt klap). Kunne du tænke dig at prøve, så ringer eller skriver du bare :-) Jeg har også bestilt den sidste nye model Equipe Olympia der endnu er så ny at der ikke findes billeder på hverken svenskernes eller italienernes hjemmeside! Men jeg så den og prøvede den på vores årlige sadeldag i Sverige 6. oktober, og den er lækker!!! Equipe Olympia er en mellemting af Emporio dressur og Viktoria og ligner Viktoria af udseende, men er istedet med kunstbom for at holde prisen nede. Prisen på Equipe Olympia bliver 22.600 kr og kommer forhåbentlig inden for 10 uger som demosadel hos Stutteri Friis - uhh det bliver spændende :-) Kontakt mig gerne hvis du vil skrives op til prøvning allerede nu.

Også salgshestene er der lidt nyt omkring. Palmi og Fifill er blevet trænet en hel del hen over sommeren, og står lige nu super flot og meget klar til at komme i nye hænder. De gør det begge utrolig godt og er meget fine at arbejde med, 2 fantastiske vallakker der i den grad fortjener at komme ud til nye ejere der vil bruge masser af timer på dem...kunne det være dig, så tøv ikke med at kontakte mig...

Det var vist alt for nu, husk at holde øje med salgshestene og sadlerne! 

Gratis sadelprøvning i Jylland og på Fyn

16.08.2014

GRATIS sadelprøvning på Fyn og i Jylland d. 27.-28. august!

Det bedste tilbud til dig der går og drømmer om ny sadel - onsdag d. 27. og torsdag d. 28. august kører jeg fra Nordsjælland over Fyn og hele vejen til Nordjylland for at prøve sadler. Det bliver en ordentlig lang tur, nogle er på listen allerede, men skal jeg også besøge dig og dine ridekammerater, ja så er det nu du skal ringe eller skrive til mig og aftale nærmere.

Denne første gang hvor jeg tager sadelprøvningsturen med Equipe sadler bliver gratis for alle, så hold dig ikke tilbage! Senere vil det koste et rimeligt beløb, da jeg forventer en del transportomkostninger som jeg jo gerne vil have dækket ind.

Jeg medbringer demosadler du får lov at ride i imens jeg er hos dig. Jeg tager mål af hesten så vi kender størrelsen og vi finder sammen ud af hvad der er behovet for dig og din hest. Du kan så altid aflægge bestillingen når det passer ind i dit program, men husk på de lange leveringstider :-) 

Normalt betales halvdelen af sadlen ved bestilling og den anden halvdel ved levering. Skulle dette give dig problemer, er det muligt at aftale en afdragsordning.

Glæder mig allerede til at se en masse dejlige hestefolk i hele det danske land! :-)

Hosias fra Engholm bedækning islandsk hingst 2014 bedækker stutteri friis

25.07.2014

Hósías fra Engholm bedækker sæsonen 2014 hos Stutteri Friis

Helt fantastiske Hósías fra Engholm Islandske Heste tager nu imod hopper hos Stutteri Friis i Helsinge resten af sæsonen!

Ønsker du dig en 4-gænger hingst med kraftfulde, taktfaste bevægelser, stor rummelighed og meget imponerende bæring, samtidig med et sind i absolut særklasse? Så må du nok hellere se lidt nærmere på smukke og glade Hósías!

Udover at være fantastisk som individ har Hósías aner de fleste falder på halen over! Hans mor er nemlig selveste Hátid fra Gardi der selv er kåret i 1. kl. med 9 for tölt og eliteafkomstkåret! 
Dvs. at Hósias er bror til den nykårede fantastiske Helena Fagra fra Engholm med 8,73 i rideegenskaber (tot:8,47), Hektor fra Engholm med (tot: 8,41) og Halfdan fra Engholm (tot: 8,22 som 4-gænger og med 9,5 for tölt)!

Hósías' far er den meget imponerende Sleipnir fra Moselundgård efter Stefnir fra Sandholarferju. Sleipnir er kåret med en total på 8,31 og selvfølgelig også med 9 for tölt!

Hósías blev kåret flot sidste år, men det er slet ikke nok! Han indeholder meget mere og skal vises igen, det skulle have været i år, men af forskellige årsager lykkedes det desværre ikke. Derfor er det bare om at springe til nu, da prisen er meget favorabel så længe den endelige kåring ikke er i hus!

Der håndbedækkes kun.
Prisen for bedækning er 3.500 kr + moms, attest og græs. 
Græspenge udgør 35 kr + moms

Alt afregnes inden hoppen afhentes, men der tilbydes naturligvis fri ombedækning ved ikke levedygtigt føl.
Har du flere hopper eller er de godt kåret, så ring og få et godt tilbud.
Du kan læse meget mere og se mange flere billeder på Engholms hjemmeside www.vemming.dk eller på Hósías' egen side Hósías fra Engholm her kan også ses en lækker video (youtube) fra kåringen!

Stutteri Friis er til NM for islandske heste i Herning d. 30/7-3/8 2014 med Equipe sadler

23.07.2014

Vi gør det igen til NM i Herning! Ses vi????

DM i Herning for et par uger siden gik over al forventning, det var allerførste gang vi drog på stand og besøgstallet var langt fra forventet ved dette års DM, sandsynligvis pga. det nært forestående NM... men det betød intet, for vi blev taget så godt imod og fik dejlige tilbagemeldinger på den gode kvalitet :-) Tak til alle jer der besøgte os ved DM!

 

Men! Vi gør det igen til NM! 

Jeg har atter et pænt lager af forskellige sadler med, samt demosadler der kan prøves, så der er rig mulighed for at se hvad vi kan tilbyde.

Så kom og mød os i hal Q - vi glæder os til at se jer allesammen! :-)

Se mere om NM på www.nm2014.dk

Stutteri Friis er til dm for islandske heste i Herning d. 10/7-13/7 2014 med Equipe sadler

10.7.2014

Kom til DM og prøv Equipe sadler!

For allerførste gang i min tid som forhandler af de vidunderlige Equipe sadler, drager vi nu til DM i Herning og viser os frem på stand!!! Det bliver så helt utrolig spændende at se hvordan vi bliver taget imod og vi glæder os som små børn til at vise et helt nyt lager frem af sadler, så det nu er muligt at få en sadel med det samme, uden ventetid!!!

Som noget nyt og meget interessant er det muligt at se den helt nye dressursadel Equipe Viktoria der er lavet på den seneste carbonbom fra Equipe... den er helt unik og allerede solgt, men vi har ekstraordinært fået lov at låne den til udstillingen hen over weekenden! Kom og se Viktoria! :-)

Så kom og mød os i hal Q! 

følshow islænder

2.11.13

Stutteri Friis til Følshow

Hele 2 fine heste fra Stutteri Friis kvalificerede sig fra Sidas Nordsjællandske følshow til Elitefølshowet i Silkeborg 2. november 2013. 1 års hoppen Hátid fra Stutteri Friis der blev solgt sidste år, men fortsat står på stutteriet og Jokas herlige hingsteføl Huginn fra Stutteri Friis der til daglig kun går under navnet giraffen! Sjov langbenet og langhalset fyr!

Det var dog en lang tur for alle 3 heste, samt et meget stærkt felt de var oppe imod, så desværre løb vi ikke med førstepladserne, men det var en fantastisk oplevelse, godt arrangeret og spændende at se så mange fine unge heste.

Der findes masser af fine billeder på facebooksiden for Elitefølshowetogså af os ;-)

Alle deltagere var desuden så heldige at vinde bedækninger ved meget fine hingste. Vi har været så heldige at få plads hos smukke Ari fra Ousbjerggård fra BWR heste og interessante prainn fra Sigtuni fraGeysir Heste.

21.10.13

Så kom www.stutterifriis.dk endelig 'hjem'...

En hjemmeside skal da høre til 'hjemme' hos os selv. Altså den skal være designet i et system, som er brugervenligt, til at betale og først og fremmest indrettet med henblik på at give læserne en oplevelse af det, som siden handler om. Og man skal ikke slås med et eller andet sælgerdomineret firma om at få lov til at lægge billeder ind på sin egen side!

Efter megen møje og besvær har vi nu forladt vores seneste udbyder og er landet i et andet system, som virker meget nemmere  - og som vi glæder og til at dele med vores besøgende.

Kommentarer eller ønsker modtages gerne; stutterifriis@gmail.com