Ønsker du dig noget helt eksklusivt til dig og din hest? Så skal du prøve en Equipe-sadel.


Siden 2006 har jeg været forhandler af den meget luksuriøse Equipe sadel. Gennem årene har jeg redet i et utal af sadler på forskellige heste, og har altid vægtet meget højt, at sadel og hest passer sammen, samtidig med vigtigheden af rytterens korrekte opstilling og komfort tilgodeses. Efter at have prøvet Equipe sadlen, var jeg ikke i tvivl - den var helt fantastisk, og den absolut bedste, jeg hidtil havde prøvet!

Den lå utrolig godt på hestene, og havde også en fantastisk pasform til mig! Kvaliteten blev jeg kun glædeligt overrasket over, og at den kunne fås i den bredde, længde og farve der passede til både hest og rytter gjorde det endnu mere perfekt! Jeg har derfor siden 2006 været forhandler af sadlen i Danmark, da jeg synes danske ryttere også skal have glæde af dette kvalitets-håndværk.

Selv den dag i dag er Equipe stadig det bedste, jeg har placeret min bagdel i, og den kan varmt anbefales (sadlen, altså)!

Equipe produceres i Italien og der produceres på nuværende tidspunkt 3 islandske modeller foruden spring og dressursadler, som mange af verdens topryttere anvender sig af - bl.a. Tina Lund, Charlotte Dujardin og flere på det svenske landshold for islandske heste.

Her på siden kan du se mere om de 3 forskellige islandske modeller, samt de 2 dressurmodeller jeg har valgt at have i mit "islændersortiment", da de ligger super godt også på islænderen og giver rytteren ekstra støtte. Det er selvfølgelig altid muligt at prøveride en sadel, inden der tages mål af hesten og en bestilling foretages.