Hvad kan jeg forvente når jeg prøver hestene hos Stutteri Friis

 

Jeg vil i dette lille afsnit prøve at forklare hvad der særligt kendetegner den måde jeg arbejder med salgshestene på, samt hvordan min etik er vedrørende salg af heste. Således at du som evt. køber ved hvad du kan forvente når du kommer og prøver heste hos mig, for min erfaring er desværre at markedet er utrolig broget og at det er en vanskelig opgave at være køber og finde hoved og hale i hvad det er hestene kan rundt omkring og hvorfor de er trænet som de er!

Da jeg er uddannet instruktør i Centreret Ridning og underviser meget, går jeg naturligvis meget op i harmoni og balance mellem hest og rytter, det at ekvipagen kan arbejde afslappet og i et samarbejde betyder meget for mig – meget mere end at kunne fremvise en hest der kan blæse af sted i tölt i fuld fart men som slet ikke kan rides! Dette er en af grundene til at jeg altid bruger tid på træning af en hest når jeg får den ind i kommission.

1.     Hvis jeg skal kunne sælge en hest jeg ikke kender særlig godt, er jeg nødt til at prøve den af i flere situationer og ride den en del, så jeg lærer hestens positive og negative sider at kende bedst muligt.

 

2.     Jeg mener det er vigtigt at hesten lærer en basis grundridning således at det bliver lettere for en ny rytter at starte undervisning op på sin nyindkøbte hest. Hermed ligger jeg vægt på hestens følsomhed over for hjælperne, smidighed og løsgjorthed, for det er nøglen for dig som ny hesteejer når du skal hjem og arbejde videre med din hest!

Så når du prøver en hest hos mig drøner den sjældent af sted i tölt, men venter på at du som rytter giver den signal til hvilken gangart du ønsker og i hvilket tempo. Overgangene og det at hesten er trænet i alle gangarter ligger jeg også vægt på. Der kan dog være led i træningen hvor jeg arbejder mere med én gangart end med en anden, og den anden gangart derfor bliver svækket lidt.

 

 

Ved prøveridning hos mig, starter vi altid i ridehuset i de trygge rammer. Jeg viser først hesten lidt frem, og dernæst prøver du den. Har du lyst kan vi efterfølgende ride en tur i skoven, så du også kan prøve hesten ude. Jeg foretrækker at du min. Prøver hesten 2 gange, for at være sikker i din beslutning. Beslutter du dig for at købe hesten bestiller jeg en dyrlæge til handelsundersøgelse (hvis du har specifikt ønske til dyrlæge kan det også arrangeres). Efter godkendt handelsundersøgelse udfyldes salgspapirer og betalingen udføres ved afhentning af hesten. Jeg anbefaler at arrangere professionel transport da de er dækket af forsikringer hvis uheldet skulle være ude – det er så vigtigt at få sin hest sikkert hjem!

Når du handler hest hos mig, er det dog altid en mulighed at lade hesten stå en periode efter købet, således at du trygt kan lære din nye hest at kende, samt kan modtage undervisning af én der kender hesten. Det giver en rigtig god start på ekvipagens nye forhold og kan klart anbefales.